2depressed2getdressed

In poem, teen on January 3, 2010 at 5:07 pm


Tretten aar

Jeg er bare tretten aar,
og jeg vil gaa hen og dø;
for alle de længsler som blomstrer i mig,
de skal ikke staa og forblø.

For ingen kan svare de tusen svar
paa alt hvad jeg ikke forstaar.
Saa maatte jeg væmmes ved hus og hjem,
og saa løp jeg min vei igaar.

Og jeg har revet min haand tilblods
og flakket et døgn omkring –
og jeg har graat mig isøvn i en grøft
og fablet om ingenting.

Og jeg har længtet mig op til Gud
ad stjernernes hvite sti.
Og jeg har vaagnet ved veiens kant,
hvor kjørne trampet forbi.

Og nu har jeg mistet hvert spor jeg fandt,
og glemt hvem jeg engang var.
Jeg speiler mig kanske idag i en dam
og tigger mig selv om et svar.

Jeg gaar til jeg finder et stille sted,
hvor ingen hører og ser –.
For nu har jeg levet i tretten aar
og vil ikke leve mer.

Rolf Hiorth Schøyen
1887–1932

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: